Høringssvar via NemID giver problemer
ASSENS: Et høringssvar med en borgers cpr-nummer er ved en fejl blevet offentliggjort på Assens Kommunes hjemmeside. Ved indsendelsen af høringssvaret skulle borgeren logge ind med NemID, og da kommunen offentliggjorde hans svar i bilagene kom cpr-nummeret ved en fejl med. Det skriver Fyens Stifttidende.
Fejlen er ifølge formand for IT-Politisk Forening Jesper Lund kritisabel, og han mener, at kommunen i stedet burde opfordre borgere til at sende høringssvar via almindelig mail, da fejlene sker, når cpr-nummeret automatisk kobles på, og kommunen glemmer at fjerne det. Cpr-nummeret er slet ikke relevant, når det gælder høringssvar, siger han.
Rikke Berg, direktør for Innovation og Netværk beklager, at kommunen igen er kommet til at lække et cpr-nummer og siger, at kommunen vil gøre, hvad den kan, for at det ikke sker igen. Hun vil endnu engang instruere medarbejderne i, at de skal konvertere mails til pdf-filer. Sammen med systemudviklingen gør det forhåbentlig, at det ikke sker igen, siger hun.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.